Bilsyn lokalt og med fokus på service
Hos Såby Bilsyn syner vi alle former for køretøjer og har altid tid til spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget i forhold til synet og hvad du skal medbringe. Skal du have synet bil, varebil, motorcykel eller campingvogn, så book tid online, eller ring på 46 49 19 10 .
Bilsyn er lovpligtigt og du får automatisk besked fra Færdselsstyrelsen til et periodisk syn otte uger inden synsfristen. Et bilsyn er både vigtigt for din og andres sikkerhed i trafikken.
Vi syner følgende køretøjer:
- Alle køretøjer under 3.500 kg
- Motorcykler
- Campingvogne
- Trailere
Anbefalinger inden bilsyn
Du kan selv opdage fejl på din bil, og dermed få dette repareret inden bil syn. På den måde vil du mindske risikoen for, at bilen skal til et omsyn. Neden for kan du se seks gode råd fra Færdselsstyrelsen som kan hjælpe dig med at opdage fejl og mangler på din bil.
- Tjek bilen igennem sammen med en bekendt, at alle lygter fungerer optimalt.
- Tjek om bilens udstødning støjer mere end normalt. Er du i tvivl, så kontakt et værksted.
- Tjek bilens dækmønstre. Det er et lovkrav, at personbilers dækmønster er mindst 1,6mm dybe. Dækkene må derudover ikke være møre eller have synlige skader.
- Tjek kontrollamperne i instrumentbrættet, hvis de lyser ved opstart og fortsætter med at lyse under kørsel. Så er det en god ide, at få tjekket op på disse fejl hos et værksted inden syn.
- Tjek hornet på bilen om det lyder normalt og der kommer en klar lyd, hvor både styrken og frekvensen er konstant.
- Tjek om bilens motor drypper med væske, inden du tager bilen til syn.
Vi kan stå for det hele
Ud over det almindelige periodesyn udfører vi også:
- Registreringssyn
- Toldsyn
Samtidigt er vi både nummerpladekontor og motorkontor, og kan også klare Tempo 100 godkendelse af campingvogne samt bremsetest og miljøtest, og endeligt kan vi sørge for miljømærker til Tyskland.
Vi kan kort sagt syne, registrere og udlevere nummerplader – bruger du os, behøver du kun køre ét sted.
Vi er registreret som Elite synshal via Færdselsstyrelsen. Læs mere om Færdselsstyrelsens smileyordning på deres hjemmeside.